STU på Danhostel Stevns

Drømmer du om at arbejde sammen med andre unge?

Tag Kildens Turisme & Service STU og kom tæt på turismebranchen.

Hos Kilden er du en del af noget helt særligt – fra dag ét bliver du en del af et arbejdsfællesskab på Danhostel Stevns. Her kombinerer vi praktisk erfaring med læring, så du både får venner, lærer nyt og bliver en del af en arbejdsplads. 

På Kildens Turisme og Service STU uddannelse vil du blive en del af vores team på Danhostel Stevns. 

På uddannelsen har vi fokus på lige præcis dine drømme og muligheder og sammen med dig skaber vi et meningsfuldt uddannelsestilbud inden for vores tre fagområder: 

"Kilden er mere  end en uddannelsesinstitution – det er et fællesskab, hvor hver enkelt elev får mulighed for at vokse, lære og trives."

Susi Jensen, STU-leder 

STU-forløbet på Kilden – 3 år til at finde din vej

År 1
Kom godt i
gang med
fællesskabet

Det første år handler om at lære dig selv og dine interesser bedre at kende. Vi arbejder på at styrke dine sociale færdigheder, så du kan føle dig tryg i et fællesskab.

Du får mulighed for at prøve forskellige opgaver og finde ud af, hvad du brænder for, mens du opbygger venskaber og nye relationer.

År 2
Prøv kræfter
med arbejds-
markedet
 

I andet år vil du begynde at få erfaring fra eksterne praktikker, hvor du kan prøve forskellige jobfunktioner af.

Vi hjælper dig med at finde den rette praktikplads, og du vil stadig udvikle dine sociale færdigheder, mens du bliver klar til livet efter STU. 

År 3
Klar til
fremtiden
 

Det sidste år på Kilden handler om at blive klar til fremtiden. Du får længere og mere specialiserede praktikker, der passer til dine drømme og mål. Samtidig arbejder vi på, at du bliver klar til enten at træde ud på arbejdsmarkedet eller tage næste skridt i din uddannelse.

"Fællesskabet og venskaberne er absolut det bedste på Kilden -  at man er mere end sig selv.
Jeg har lært at stå på egne ben og klare mig selv.”

Tobias 21 år, ung på Kilden 

Din uddannelse i virkeligheden

Et fællesskab
fra start

På Kilden starter du ikke bare i skole – du træder direkte ind på en arbejdsplads, hvor du fra dag ét er med til at løse rigtige opgaver.

Uanset om du er interesseret i køkkenet, hestepleje, havearbejde eller gæste-service, får du lov til at prøve forskellige ting af og finde ud af, hvad du godt kan lide.

Tag det i dit eget tempo

Vi ved, at alle lærer forskelligt, og derfor tilpasser vi opgaverne til dig. Du starter med mindre opgaver, som du langsomt bliver bedre til, og vi hjælper dig med at opbygge de færdigheder, du har brug for.

Det hele foregår i dit eget tempo, og vi sørger for, at du føler dig tryg hele vejen.

Praktik og personlig udvikling

Du vil være en del af både interne praktikker på Danhostel Stevns og senere i eksterne praktikker, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med rigtige arbejdspladser.

Praktikken er ikke bare arbejde – det er en del af din personlige udvikling, hvor du lærer at begå dig i et fællesskab og blive klar til voksenlivet.

En uddannelse, der forbereder dig på fremtiden

Hos Kilden lærer du ikke bare faglige ting – du lærer også at være en del af et fællesskab, finde nye venner og blive stærkere personligt. Vores STU-forløb handler om at hjælpe dig med at finde din vej i livet, hvad enten det er på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelse.

Vi tror på, at du lærer bedst i virkeligheden – derfor er du på arbejdsmarkedet fra dag 1.

Dine mulige praktiksteder

Store Heddinge
Køge
Store Heddinge
Børnehave i Hårlev
Stevns Madservice
Stevns Hallerne

Vi glæder os til at hilse på dig!

I vores STU arbejder vi relationelt og anerkendende.
Vi sigter mod at gøre dig så selvstændig i eget liv som muligt.

Vil du vide mere?

Ring eller skriv til
Susi Jensen, STU og Beskæftigelsesleder
Telefon 9385 0336
Mail  susi@kilden-stu.dk

Kontakt kilden

Algade 12 C
4660 Store Heddinge

Tlf: +45 5330 3329

administration@kilden-stu.dk
sikkerpost@kilden-stu.dk

Kommunikation

Anja Kold Dhyrbye +45 5050 7917

Kontakt

Slottet: +45 5335 3329
Palæet: +45 9385 1059
Godset: +45 9385 1278
De små huse: +45 9385 0736

STU

Susi Jensen, Leder +45 9385 0336

CVR-nr. Botilbud: 35595309
CVR-nr. STU og beskæftigelse: 40106162

STU-institutionsnr.: 280684