De Små Huse

De Små Huse er selvstændige boenheder beliggende i Store Heddinge centrum.

  • Egestræde
  • Vila Mira

 

Godset

Godset er Kildens ”lille bondegård”, som er beliggende mellem Rødvig og Store Heddinge med den smukkeste udsigt over Østersøen, Stevns Klint mod Møns Klint. Der er busstoppested tæt ved Godset, som kører direkte til Store Heddinge Station og der udover har Kilden Minibusser, som transporterer de unge til og fra Godset.

På Godset skal man være indstillet på at indgå i pasningen af det dyrehold der er, i det omfang, man kan. Det betyder, at man skal kunne og ville tage del i det praktiske arbejde med dyrene sammen med de øvrige beboere, der bor på Godset.

De unge deltager i Kildens almene STU, men kan vælge dyrelinjen, hvor en del af undervisningen foregår på Godset, idet vi individuelt planlægger forløb, der tager udgangspunkt i energiniveau, særlige udfordringer og kognitive formåen.

På Godset er fast pædagogisk personale fra kl. 8-23. Der er ikke tilknyttet nattevagt.

Godset drives efter Servicelovens §107 (midlertidigt botilbud) for unge fra 18 – 28 år. 

Slottet

Slottet er Store Heddinges tidligere stationsbygning og Kildens største boenhed.

Slottet ligger centralt i Store Heddinge by og tæt på offentlige transportmuligheder, kun 5 minutters gang fra fx Netto, Borger Service, Bibliotek, svømmehal og den hyggelige gågade.

Her er 6 lejligheder kaldet: Nordpolen, Smørhullet, Treenigheden, Tosomheden, Til gaden og Til banen.

Der er 2 – 4 beboere i hver lejlighed, der deler indgang, badeværelse og køkken. På Slottet er der fast pædagogisk personale fra kl. 8-23. Fra kl. 23 og frem til kl. 8 er der sovende nattevagt, man kan kontakte ved behov.

Slottet drives efter Servicelovens §107 (midlertidigt botilbud) og §66 stk. 1 nr. 6 (opholdssted). For unge fra 15 – 28 år. 

 

Kilden STU og Botilbud