Low arousal

På Kilden arbejder vi med Low arousal, som også kaldes for ”ro givende pædagogik”. Metoden har fokus på at forhindre og forebygge konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger, vi er opmærksomme og bevidste om ikke at stille et ultimatum, men sørge for at der er en udvej.

Vi arbejder målrettet med de unge og medarbejdernes arousalniveau som en afgørende faktor for optimale læringsmuligheder og trivsel. Vi er helt overordnet optaget af og tror på, at det enkelte menneske gør det bedste de kan. Når problemadfærd opstår ser vi på rammerne og de pædagogiske metoder, og forsøger i samråd med de unge at tilpasse disse.

Vi arbejder ud fra tre grundlæggende principper.

Ansvarsprincippet: Den der tager ansvar kan påvirke
Hvis vi tror på, at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste, må vi tage ansvar for at påvirke de mennesker vi arbejder med. Ellers øger vi risikoen for konflikter, vold og magtanvendelser. I stedet for at se en borger som udadreagerende, må vi i stedet tænke, at det er en borger, der har svært ved at styre sin arousal. Det kan vi hjælpe med at ændre på gennem tydelige rammer, struktur og pædagogiske værktøjer.

Når/hvis vi oplever, at en borger er i høj arousal, ser vi ikke pågældende som udadreagerende, men tænker i stedet, at det er en borger der har svært ved at styre sin arousal. Dette forsørger vi afhjælpe med at at ændre på gennem tydelige rammer, struktur og pædagogiske værktøjer.

Kontrolprincippet: Den der har kontrol over sig selv, kan samarbejde
Vi er opmærksomme på, at hvis et menneske mister kontrollen over sig selv og sine handlemønstre i en svær situation, opstår der uhensigtsmæssig adfærd. Så hvis en konfliktsituation er ved at opstå, (bruger vi vores faglighed til at) må man som fagperson hjælpe borgeren til at genvinde selvkontrollen, f.eks. gennem afledning.

Princippet om affektsmitte: Mennesker bliver påvirket af følelser omkring dem.
Det gør sig særligt gældende for de mennesker, vi arbejder med på Kilden. Derfor tilstræber vi at skabe en pædagogisk hverdag, hvor man er så rolig og afdæmpet som muligt.

Vi Håndterer, evaluerer og forandrer. Håndterings og tryghedsplaner er et brugbart konkret og kontinuerligt arbejdsredskab i sammenhængen. De udarbejdes med udgangspunkt i de unges indefra perspektiv, hvor den unge støttes i at sætte ord på, hvad der kan gøre det vanskeligt at bevare selvkontrollen, og ikke mindst hvordan personalet kan hjælpe og støtte de unge når det sker. Det skrives ind i de unges respektive konkrete planer, og anvendes forebyggende, der evalueres og justeres løbende i samråd med de unge, hvor det tilsigtes at planerne er tilpasset den unges aktuelle livsomstændigheder.

Krap

Kildens personale har deltaget i Krap kursus.

Krap står for kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis.
Det er en evidensbaseret metode, der bygger på tre grundpiller:

  1. Kognitiv(K): Denne del tager udgangspunkt i kognitive behandlingsformer. Dt handler om hvordan vores tanker påvirker vores oplevelse af verden. Ved at ændre vores tankeprocesser kan vi ændre vores oplevelse af situationer.
  2. Ressourcefokuseret(R): Krap metoden fokuserer på individets ressourcer og muligheder for udvikling. Ved at rette opmærksomheden mod det, vi er gode til, fremmer vi positiv udvikling.
  3. Anerkendelse(A): Alle mennesker har behov for anerkendelse. Krap møder hvert individ nysgerrigt og åbent, hvilket skaber tryghed og fremmer personlig udvikling.

Krap metoden hjælper med at sætte realistiske mål og opnå dem, og den er baseret på en positiv tilgang til individets behov, ønsker og ressourcer.
Der anvendes forskellige konkrete modeller.
Eksempelvis:

  1. Måltrappen, understøtter konkrete færdigheder.
  2. Energikoppen, understøtter optimal energiforvaltning
  3. Ressourceblomsten, understøtter optimal fordeling af ressourcer
  4. Søjlemodellen, viden, refleksion, indsatsfase.
Kilden STU og Botilbud